|
Dragør
Bordtennis Klub
Pointstævne
i
Dragør
26 forventningsfulde
ungdomsspillere og
lang række forældre mødtes i Hollænderhallen
lørdag den 21. januar til sæsonens 4. pointstævne
og lige som sidste år blev det en succesfuld turnering for
Dragør. Lidt skuffende mødte Dragør kun med 5
deltagere, skuffende fordi det er chancen for at møde spillere
fra andre klubber og få lidt stævnerutine og så på
hjemmebane. Der blev spillet på 8 borde, hvor ”dansesalen”
også var i brug.
Der blev spillet i 4 puljer
af 6 og 7
spillere, sådan at den enkelte var sikret mindst 5 kampe.
Anders Ankersen har spillet sig op, blev placeret i B puljen og var
så ubeskeden at vinde alle sine 5 kampe og kun i kampen mod
Kristian Jonasson, Amager måtte Anders ud i 5 sæt. Oliver
Thorup Nielsen, som også har spillet sig op i rækkerne
vandt 2 kampe i puljen, og det rakte til en fin 3. plads. I indbyrdes
kamp vandt Anders over Oliver med 3-1 i sæt.
Lukas Thulsted var blevet
forfremmet
til C puljen, og lige som med Anders var der ingen beskedenhed. Lukas
vandt samtlige sine 6 kampe og vel og mærke med god margin.
21-3 i sætscore tyder på en koncentreret indsats
gennem hele turneringen. Kun i kampen mod Freja Bistrup, Hvidovre var
der virkelig spænding. Det blev til sejr med 11-8, 8-11, 8-11,
11-6 og 11-8. Freja blev 2’er i rækken.
Dragør havde Nikolai Sidal
og
Joachim Høegh med i D rækken, som blev spillet i
”dansesalen”, hvor man kunne gå ind og lune sig
lidt en gang i mellem. Begge spillere dansede sig igennem rækken
og var ubeskedne nok til at sætte sig på de 2 øverste
pladser. Nicolai, som undertegnede ikke havde set før, vandt
samtlige sine 6 kampe med en sætscore på 18-0, medens
Joachims indsats var næsten på højde med Nikolais,
vandt 5 kampe og tabte kun kampen mod Nicolai med cifrene 11-8, 11-6
og 11-8.
Flot indsats af klubbens
spillere. Nu
gælder det så Dansborghallen søndag den 19.
februar og Amagerhallen lørdag den 10. marts. Husk
registrering kl. 9.30 og kampstart kl. 10.00.
På gensyn.
BB-J
|